Healingsworkshop

I Kærlighedens tjeneste. Workshop med Anja Steensig.

Workshoppen er fuldbooket.

Mød kærlighedsformidler Anja Steensig i en guidet kærlighedshealing fra hjertet.

Du kender sikkert Anja fra TV og radio, hvor hun gennem mange år har deltaget i og udviklet mange inspirerende koncepter. Men i dag arbejder hun udelukkende med formidling af kærlighedsenergi via meditation og healing. Hun er et fantastisk menneske, og derfor glæder jeg mig sådan over at hun vil komme her til Harbovad og dele ud af sin smukke kærlige energi.

“Dit Kristushjerte” er en intensiv 2 timers healingsworkshop, hvor vi åbner og aktiverer vores Kristushjerter, så vi i den ufattelige Kærligheds nærvær kan blive mindet om, hvor elskede vi er og hvor kraftfulde vi i virkeligheden er.

Sammen skal vi åbne os for at modtage Guds kærlighed, så vi i den overflod kan holde og heale os selv.
2 transformerende timer fyldt med næring til din sjæl og healing til dit menneske. Dit Kristushjerte er et helligt rum i dig, hvorfra du har kapaciteten til at modtage og give ubetinget kærlighed. Det er det sted i dig, der kender Guds betingelsesløse Kærlighed. Ikke som noget vi skal tillære, men noget der allerede findes i os og blot venter på at blive åbenbaret.

Herfra kan vi heale alt. Ikke ved at fixe eller fjerne, men ved at omfavne. Herfra kan vi møde os selv, vores liv og vores omverden med omsorg, rummelighed og kompromisløs insisteren på den højeste bedste."

- Det er for dig der trænger til ægte omsorgsfuld kærlighedshealing
- Det er for dig, der gerne vil udvide din Kristus-forbindelse
- Det er for dig, der har brug for at blive mindet om, hvor kraftfuld du er.
- Det er for dig, der ved, at du har brug for at møde dine sår med ægte kærlighed.
- Det er for dig der bare vil elske 2 timer i Kristus-nærværet.



Workshoppen vil foregå i en støttende og tryg atmosfære.

Anja Steensig (f.1973 i Silkeborg) har en baggrund som tv og radiovært og iværksætter gennem mange år, men fungerer i dag udelukkende som formidler af Guds Kærlighed gennem bøger, retræter, mentorforløb, workshops, foredrag m.m.

I 2011 blev hendes liv vendt på hovedet af en dyb depression, der viste sig at være hendes livs største gave. I den smertefulde tilstand af tomhed og mørke blev alt overflødigt skrællet væk, og derinde bagved opdagede hun, at den reneste Kærlighed flød i en evig ubrydelig strøm. En kærlighed der har kapacitet til at holde alt, transformere alt og hele alt.

Siden da har hun stået i Kærlighedens tjeneste. Hun står til rådighed for Kærlighedens stemme og lader den arbejde gennem sig, når hun skriver, når hun vejleder mennesker, når hun holder foredrag og når hun underviser. I hele sit virke tjener hun Kærligheden.


Jeg glæder mig til at vi, sammen med Anja, udforsker kærlighedshealingens magi.

16. januar 2025 - 18.30-20.30

Kursussted:
Hjemme hos mig i Harbovad ved Silkeborg


Pris: 600,-

Workshoppen er fuldt booket.

Læs om Handelsbetingelser her...